Behandling

Søvnproblemer – Sov godt igen og få energien tilbage

Metakognitiv terapi og hypnose hjælper dig med at slippe tankemylder og overtænkning, så du igen kan sove roligt og vågne udhvilet.

Søvnproblemer – Sov godt igen og få energien tilbage

Måske kender du det: Du har prøvet alle mulige råd og teknikker, men tankerne kører stadig i ring, når du lægger dig. Overtænkning, bekymringer og tankemylder kan holde dig vågen nat efter nat.

Dagen efter vågner du træt, uden overskud, og med en følelse af ikke at kunne finde hvile, hverken i kroppen eller hovedet. Hos Core Hypnose hjælper jeg dig med at bryde dette mønster.

“Jeg frygtede natten, men nu glæder jeg mig til at sove”

“I årevis var min seng blevet en kampplads. Så snart jeg lagde hovedet på puden, startede 'filmen' i mit hoved – alt det jeg ikke havde nået, alt det jeg bekymrede mig om. Jeg prøvede alt fra sovepiller til meditation, men intet hjalp rigtigt.”

“Hos Lars lærte jeg ikke bare at slappe af, men at forstå, at jeg faktisk kan lade tankerne være. Hypnosen gav min krop den ro, den havde glemt, hvordan den fandt selv. Allerede efter anden session begyndte jeg at sove igennem.”

— Mand, 45 år

Hvorfor bliver søvnen ved med at drille?

Søvnbesvær handler sjældent kun om at falde i søvn. Ofte ligger der en indre uro og overaktiv tænkning bag, og jo mere du prøver at tvinge dig selv til ro, jo sværere bliver det. Mange fortæller, at de “lægger sig til at sove, og så starter tankerne”.

Behandlingen hos Core Hypnose hjælper dig med at slippe kontrollen og lade søvnen vende naturligt tilbage. Vi arbejder med både tanker, vaner og nervesystem, så du kan få ro om aftenen, og vågne mere frisk og klar.

Søvnproblemer hos autistiske personer hænger ofte tæt sammen med et overstimuleret nervesystem og sanseindtryk fra dagen, der skal bearbejdes. Læs mere om mit autismevenlige forløb.

Ny forskning om metakognitiv terapi ved søvnløshed

Hvad skete der, da personer med søvnløshed fik metakognitiv terapi?

Et klinisk studie fra 2025 fulgte 31 personer med søvnløshed. De kunne få op til 10 sessioner med metakognitiv terapi. Forskerne målte ikke kun søvnen før og efter. De målte også undervejs og fulgte en del af deltagerne efter 3, 6 og 12 måneder.

Her er tallene oversat til almindeligt dansk, så du kan se både, hvad der ser lovende ud, og hvad forskningen endnu ikke kan fortælle os.

Forskningskilden

Salim, Bauducco, Norell & Callesen

Metacognitive therapy for insomnia: An open cohort study of clinical outcomes and the role of cognitive attentional syndrome factors in insomnia

Sleep Medicine: X, 2025, 10:100153
DOI: 10.1016/j.sleepx.2025.100153

Læs forskningsartiklen
31

personer startede i studiet.

30

havde en måling lige efter behandlingen.

op til 10

sessioner med metakognitiv terapi indgik i forløbet.

3, 6, 12 mdr.

var tidspunkterne for opfølgning efter behandlingen.

Før og efter: sådan ændrede gennemsnittet sig

Tre mål blev fulgt. ISI handler om søvnløshedens sværhedsgrad. HADS-A måler angstsymptomer, og HADS-D måler depressive symptomer. Et lavere tal er bedre på alle tre mål.

Søvnløshed, ISIDet vigtigste mål i studiet
Før19,82
Efter9,80
Forskel−10,02 point
Hvad betyder det? Gennemsnittet blev omtrent halveret. Studiet brugte en ISI-score på 11 eller højere som klinisk grænse for søvnløshed. Gennemsnittet efter behandlingen lå altså under grænsen.
Angstsymptomer, HADS-AEt ekstra mål ved siden af søvnen
Før9,59
Efter6,57
Forskel−3,02 point
Hvad betyder det? Angstsymptomerne faldt også i gennemsnit. Studiet var lavet for at undersøge søvnløshed, så tallet er et interessant sidefund og ikke bevis for, at behandlingen i sig selv behandler alle former for angst.
Depressive symptomer, HADS-DEt ekstra mål ved siden af søvnen
Før5,09
Efter3,14
Forskel−1,95 point
Hvad betyder det? Også her faldt gennemsnittet. Resultatet fortæller, at søvnforbedringen skete samtidig med færre depressive symptomer i gruppen. Det fortæller ikke, hvad der var årsag til hvad.

Hvor mange fik en mærkbar forbedring?

Forskerne brugte flere grænser. Det er nyttigt, fordi et gennemsnit kan skjule store forskelle fra person til person.

77 %
23 ud af 30

nåede mindst en lille forbedring. I studiet betød det et fald på mindst 4,65 point på ISI.

60 %
18 ud af 30

nåede mindst en moderat forbedring. Her var grænsen et fald på mindst 8,36 ISI-point.

67 %
20 ud af 30

lå efter behandlingen under studiets kliniske grænse for søvnløshed, altså under ISI 11.

57 %
17 ud af 30

opfyldte det strengere remissionsmål: en tydelig og pålidelig forbedring kombineret med et niveau under den kliniske grænse.

Vigtigt: Procenterne kan ikke lægges sammen. Den samme person kan godt være med i flere grupper. En person kan for eksempel både have en moderat forbedring og samtidig ende under den kliniske grænse.

Holdt forbedringen sig efter behandlingen?

24 af de 31 deltagere svarede på mindst én opfølgning. Derfor skal opfølgningstallene læses mere forsigtigt end målingen lige efter behandlingen.

Efter behandling9,80gennemsnitlig ISI
3 måneder7,32gennemsnitlig ISI
6 måneder9,62gennemsnitlig ISI
12 måneder9,08gennemsnitlig ISI

Seneste svar fra de 24

Forskerne sammenlignede den seneste tilgængelige opfølgning med målingen lige efter behandling.

16,7 % · 4 personerfik yderligere forbedring.
70,8 % · 17 personerhavde ingen stor ændring, hvilket peger på stabilitet eller bevaret gevinst.
12,5 % · 3 personerhavde en lille forværring.
54 % · 13 personerlå ved seneste opfølgning under den kliniske ISI-grænse.

Hvad så forskerne på bag søvnproblemerne?

Et centralt spor var det, forskerne kalder kognitivt opmærksomhedssyndrom, ofte forkortet CAS. Navnet lyder teknisk. Indholdet er mere hverdagsagtigt.

CAS på almindeligt dansk

Det handler blandt andet om, hvor meget man:

  • •bekymrer sig om søvnen og næste dag
  • •grubler over, hvorfor man ikke sover
  • •holder øje med tegn på, at noget er galt
  • •bruger mentale strategier for at få kontrol over tanker eller søvn

Hvad fandt studiet?

Højere brug af CAS-strategier hang sammen med højere sværhedsgrad af søvnløshed over tid. Når brugen af strategier ændrede sig hos den enkelte, hang det også sammen med ændringer i søvnproblemernes sværhedsgrad.

Oversat til hverdagen: Jo mere søvnen bliver noget, man overvåger, analyserer og prøver at styre mentalt, jo mere kan søvnen komme til at fylde. Sammenhængen er vigtig, men et observationsfund kan ikke alene bevise årsag.

Hvis du vil forstå tallene lidt bedre

Forskningsartikler bruger ord, som let kan lyde mere sikre, end de er. Her er en jordnær oversættelse.

Hvad betyder effektstørrelse?+

Effektstørrelse siger noget om, hvor stor ændringen var i forhold til variationen i gruppen. For søvnløshed var Hedges' g 1,64, hvilket er en stor statistisk ændring. Angst lå på 0,76 og depressive symptomer på 0,65. En stor effektstørrelse fortæller ikke i sig selv, at behandlingen var hele årsagen.

Hvad betyder p-værdi?+

ISI havde p<0,001. Angst og depressive symptomer havde p<0,01. Groft sagt viser værdierne, at de målte forskelle er svære at forklare som tilfældige udsving, hvis der slet ingen reel ændring var. P-værdien fortæller ikke, hvor vigtig ændringen er for den enkelte, og den beviser ikke årsag.

Hvad betyder remission?+

Forskerne brugte et strengt mål. Deltageren skulle både have en pålidelig forbedring og ende under den kliniske grænse for søvnløshed. Derfor er 57 % remission lavere end de 67 %, som lå under grænsen efter behandlingen.

Hvorfor er 30 vigtigere end 31 ved eftermålingen?+

31 startede, men én manglede målingen lige efter behandlingen. Derfor bygger de vigtigste før-efter-tal på 30 personer. Ved senere opfølgning var der færre svar, så usikkerheden bliver større.

i
Lovende forskning, men ikke et endeligt bevis

Studiet var lille og havde ingen kontrolgruppe. Søvnen blev målt med spørgeskemaer og ikke med objektive søvnmålinger som aktigrafi eller polysomnografi. Forskerne sammenlignede heller ikke direkte med CBT-I. Derfor kan man ikke konkludere, at metakognitiv terapi alene skabte hele forbedringen, eller at metoden er bedre end andre behandlinger. Forfatterne anbefaler større randomiserede kontrollerede studier.

Hvad kan du som klient tage med dig?

Forskningen giver ikke en garanti. Den peger på en anden måde at forstå søvnproblemer på: Måske behøver løsningen ikke være mere kontrol over søvnen, men mindre mental kamp med alt det, der dukker op omkring den.

1
Tanker ved sengetid behøver ikke løses

En tanke om morgendagen må gerne være der uden at blive analyseret færdig klokken to om natten.

2
Overvågning kan holde søvnen i centrum

Klokken, kroppen og spørgsmålet “sover jeg snart?” kan blive en opgave, som holder opmærksomheden vågen.

3
Mindre kontrol er ikke det samme som at give op

Det handler om at bruge mindre energi på at styre tanker og søvn og mere på at lade søvnen passe sin egen proces.

4
Forandring kan måles på mere end antal sovetimer

Mindre bekymring, mindre grubleri og mindre kontrolarbejde kan være vigtige tegn på, at forholdet til søvnen er ved at ændre sig.

Om behandlingen hos Core Hypnose

Forskningsstudiet undersøgte metakognitiv terapi. Det undersøgte ikke hypnose. I klinikken arbejder jeg med metakognitiv terapi og hypnose, når det giver faglig mening. Forskningsresultaterne ovenfor gælder derfor den metakognitive del og skal ikke læses som dokumentation for hypnose.

Vil du undersøge, hvad der holder din søvn fast?

På første behandlingssession ser vi konkret på, hvad der sker hos dig før sengetid, om natten og dagen efter. Målet er at finde ud af, hvilke processer der fylder mest, og hvad der giver mening at arbejde videre med.

Book første behandlingssession

Sådan hjælper jeg dig

Jeg kombinerer metakognitiv terapi med hypnose for at ramme både de bevidste tankemønstre og den ubevidste uro i kroppen.

Forstå dine søvnmønstre: Vi kortlægger, hvad der fastholder dine søvnproblemer.

Metakognitive teknikker: Lær at slippe overtænkning og bekymringer.

Hypnose: Skab dyb ro i kroppen og styrk evnen til at give slip.

Hjemmeopgaver: Konkrete redskaber til at skabe nye, sunde søvnvaner.

Søvnløshed behøver ikke være din hverdag

Lad mig vise dig, hvordan du kan genvinde kontrollen over din nattesøvn og få dit overskud tilbage.

Book en session

Symptomer på søvnproblemer

Ofte stillede spørgsmål om søvnbehandling

Hvor mange sessioner har jeg brug for?

De fleste mærker en markant forskel efter 3-5 sessioner. Nogle har brug for lidt mere, hvis søvnproblemerne er tæt forbundet med svær angst eller stress.

Kan jeg bruge behandlingen sammen med sovemedicin?

Ja, behandlingen kan sagtens køre sideløbende. Målet er ofte, at du i samråd med din læge kan trappe ud af medicinen, når de naturlige søvnmønstre vender tilbage.

Hvordan foregår hypnosen?

Hypnosen er en behagelig tilstand af dyb afslapning, hvor vi arbejder med at berolige dit nervesystem og ændre de ubevidste mønstre, der holder dig vågen.

Virker det også mod tankemylder?

Ja, i høj grad. Gennem metakognitiv terapi lærer du konkrete teknikker til at lade tankerne passere uden at gå ind i dem, hvilket er nøglen til at falde i søvn.

Klar til at finde ro og få søvnen tilbage?

Book din første session nu